|
Vinterpause?- langt fra Mange vil nok mene, at november er en forholdsvis stille måned, når man tænker race, men ikke for Steffen Møller.
Kontrakten med Team Aarhus Racing er på plads, og der arbejdes intenst på at få økonomien på plads til en travl 2006 sæson.
Det er dog langt fra det eneste der sker i november for den 20årige gymnasieelev fra Holstebro. Næste weekend rejser han til Stockholm, for at deltage i det svenske svar på DTC, STCC's præmiefest. Der vil han, søndag eftermiddag, blive hyldet som vice nordisk mester! Dette foregår på messen med navnet "Svenska Bilsport Mässan", hvor man også har mulighed for at møde andre store profiler i motorsport. Bl.a. den svenske verdensmester i speedway Tony Rickardsson.
Her skal lyde en stor tak til Holstebro Rejsecenter, der har sponsoreret flybilletter til turen!
New Zealand?
Det er dog ikke det eneste der sker i weekenden fra d. 25. til d. 27. november. Steffen Møller blev nemlig i dag ringet op fra New Zealand, angående et sæde i en Formel Toyota på den smukke Stillehavs ø. "Team Aarhus Racings engineer, Allan Brøchner, er i øjeblikket på New Zealand for at høste erfaring, ved at arbejde for et Formel Toyota team. Teamet havde et yderst godt tilbud til mig, men tiden er så knap, at det bliver svært at finde penge til at dække rejseomkostninger i løbet af få dage. Løbet ligger også oven i prisuddelingen i Sverige, men der er ingen tvivl om hvad jeg helst vil", udtaler en spændt Steffen Møller, der ikke kan vente med at komme ud at køre race igen!
Ny Webside
Steffen Møller har i samarbejde med www.casperc.com udviklet og opdateret en flot hjemmeside, der som sædvanligt kan ses på www.steffenmoller.dk
"Jeg er meget tilfreds med siden, og kan i fremtiden uploade nyheder, samt billeder direkte fra racerbanen, så sponsorer og andre interesserede kan følge med hjemme fra skærmen kort efter hvert løb. Der vil i løbet af de kolde vintermåneder komme mange flere ting på siden, som f.eks. downloads af wallpapers og videoklip.
Steffen Møller Team Aarhus Racing |