Klar til kamp mod eliten!Den danske frontrunner i kampen om det nordiske mesterskab, Steffen Møller, er klar til finaleløbet på Mantorp Park i weekenden.D. 17. & 18. september går det løs på Manntorp Park, hvor der blandt andet bliver kørt finale i Formula Renault 2,0 Nordic Cup. Løbet bliver kørt i forbindelse med finaleløbet i den svenske STCC serie. Det er første gang Steffen Møller skal stifte bekendtskab med den 3106 meter lange bane. Team Aarhus Racing drager tirsdag af sted mod det svenske, så alt er velforberedt når der testes på banen torsdag. "Jeg glæder mig enormt meget til at prøve banen, og især til at vise hvad jeg duer til i et internationalt felt", udtaler en optimistisk Steffen Møller. Der kommer nemlig hele 18 biler til start i den lynhurtige formelklasse, hvoraf nogle er frontrunners i det europæiske mesterskab for Formel Renault. Så der bliver rig mulighed for at sammenligne sig med den absolutte elite. Derudover kan det nævnes, at Steffen Møller netop har indgået et samarbejde med Nimo Foto v. Anders Molin, der vil sørge for, at alle billeder til pressemateriale bliver knivskarpe. "Jeg er glad for at have fået aftalen med en professionel fotograf på plads, så sponsorer der ikke møder op til alle løb, har mulighed for at se de bedste øjeblikke på billeder i topkvalitet" siger Steffen Møller
Har man lyst til at følge Steffen Møller og resten af Formel Renault feltet på banen i Sverige, bliver der kørt løb lørdag kl. 14, og igen søndag kl. 13.45. Team Aarhus Racing |