Sejr til Steffen MøllerSteffen Møller fra Holstebro vandt overlegent søndagens Grand Prix Danmark på Jyllandsringen i Formel Renault 2,0 Nordic Cup.Det blev næsten en perfekt weekend for Steffen Møller til Grand Prix Danmark. 37 point ud af 42 mulige blev der høstet hjem, i kampen om det nordiske mesterskab.
Lørdagens løb blev ret uforudsigeligt. Efter Formel Renault racerne var kørt op på pre-gridden begyndte det ligeså stille at dryppe. Team Aarhus Racing afventede situationen, mens enkelte skiftede til regndæk. Teamet besluttede at køre løbet på slicks, trods den halvvåde bane. "Jeg måtte kæmpe hårdt de første par omgange for overhovedet at holde raceren på banen. Regndækkene var langt hurtigere i starten af løbet, så jeg kunne ikke holde Jesper Wulff bag mig, der netop havde valgt denne type dæk. Hen mod slutningen af løbet tørrede banen kraftigt op, og havde der været én omgang mere, havde jeg taget sejren" Sagde en lettere skuffede Steffen Møller efter løbet. Med suverænt hurtigste tid i heatet, sikrede Steffen Møller sig Pole Position til søndagens løb, med sin svenske team-kammerat David Björk lige efter.
Vejret viste sig heldigvis fra dets mere stabile side søndag formiddag, hvor nordens hurtigste formelklasse rullede ud på den ekstremt velbesøgte Jyllandsring. Steffen Møller viste fra første omgang at han virkeligt var tændt! Han øgede konstant sit forspring til forfølgerne, og havde under halvvejs i løbet over 5 sekunder til nærmeste forfølger. Steffen Møller sparede resten af løbet på materiellet og kørte en overbevisende sejr hjem! "Løbet forløb perfekt for mig. Jeg fik en perfekt start og pressede bilen hårdt de første fem omgange, hvor jeg var feltets hurtigste mand. Derefter kunne jeg læse på pittavlen, at forspringet til forfølgerne voksede gevaldigt, og jeg kunne stille og roligt køre sejren hjem. Et perfekt løb på en perfekt dag" lød det fra den jublende Grand Prix Danmark vinder!
Team Aarhus Racings sponsorer mødte talstærkt op til arrangementet, og
Steffen Møller sørgede for at levere varen. Næste Løb for Steffen Møller er finalen i Formula Renault 2,0 Nordic Cup, som finder sted på Mantorp Park i Sverige d. 17. & 18. september.
Top 3 i mesterskabet: TAR |