Forrygende formel-motorløb på AnderstorpFormel Renault 2000 er en nyskabelse i dansk motorsport. Den danske projektledelse ser derfor frem til en større udbredelse af formel-klassen i Norden.Det var således ikke uvæsentligt, at DM-feltet besøgte Nordic Challenge-motorløbet på den tidligere svenske Formel 1-motorbane i Anderstorp. - Endemålet er et nordisk mesterskab for Formel Renault 2000, forklarer projektchef Ole Vejlund. - Dette vil give banesporten i Danmark et positivt løft. NM-serien vil således være interessant for de danske kørere, som ikke har sponsorship og økonomiske muligheder for at deltage i Europamesterskabet, men gerne vil køre lidt udenlands. Formel Renault 2000-racerne passede perfekt til den 4 km. lange højfarts-motorbane. Langsiden er pænt over 1000 meter lang. Derfor fik racerne god brug aero-dynamikken, idet topfarten nærmer sig 240 km/t! Forrest på startgridden i første DM-heat holdt svenskeren Robert Björkman, der deltager i det åbne danske mesterskab i samarbejde med Team Witch Craft (TWC). - Jeg kvalificerede mig 3 hundrededele sekunder foran Tom Keller fra Team Den Blå Avis (TDBA), fortæller Robert Björkman. - Herefter fulgte min teamkammerat Tom Pedersen samt den DM-førende TBDA-chauffør: Philip Andersen. På første omgang blev Robert Björkman stresset af konkurrenterne i svinget efter langsiden, og måtte derfor en tur helt ud i sikkerhedssandbanken. - Jeg kom desværre ikke videre i dette heat, fortsætter Robert Björkman. - Årsagen var en forkert køretaktik fra min side. Herved fik luxembourgeren Tom Keller frit spor til at køre heatsejren hjem. Imponerende var det også, at Tommy Jespersen fra Team Århus Castrol Racing kørte sig op på andenpladsen efter at have startet femmer. Philip Andersen blev nr. 3 i heatet. Robert Björkman måtte herefter starte allerbagerst i 2. heat, og tabte herudover 50 m. til konkurrenterne i starten. Men så blev tænderne bidt grundigt sammen, og han strøg op gennem feltet efter fornemme overhalinger. Inden de sidste 3 omgange lå svenskeren på andenpladsen, men kunne ikke nå den førende Tom Keller. - Robert Björkman fyldte mere og mere i sidespejlene for hver omgang, forklarer Tom Keller. - Heldigvis kørte jeg så hurtigt, at han ikke kunne lukke gabet og udnytte min slipstrøm. Det var virkelig skønt med en dobbeltsejr på Anderstorp-motorbanen. Tom Pedersen havde udbremset Philip Andersen efter startslagsmålet, og lå derfor på en 3. plads. På de allersidste omgange pressede Jesper W. Lambertsen fra Copytec Racing kraftigt på, men manglede et tiendedel sekund over målstregen. Dette svarer til små 2 meters forskel efter en samlet løbslængde på 48 km.! Formel Renault 2000-klassen ser nu frem til Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, hvor der gode chancer for udenlandsk deltagelse af gæstekørere.
DM-stillingen inden Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen: Åge Kirketerp Jensen |