Formel Renault 2000 den nye internationale klasse i Danmark![]() Dansk motorsport fik i lørdags endelig en international formel klasse igen. På det informationsmøde, som FR 2000 initiativ og organisationsgruppen havde arrangeret, og som Motorsporten.DK omtalte i sidste uge, besluttede en gruppe kørere og teams at bakke projektet op, og starte i den nye internationale Formel Renault 2000, der dermed allerede ser ud til at blive en overvældende succes fra start. Mange så ved denne lejlighed for første gang en Formel Renault 2000 racerbil, og både teknikere, teamejere og kørere udtrykte begejstring over bilens design og karisma, og en kvalitet der tåler sammenligning med Formel 3.
Initiativ- og organisationsgruppen er naturligvis begejstrede siger Ole Vejlund, men det er løbsarrangører og ikke mindst Renault Danmark´s marketingschef Thomas Thalbitzer sandelig også. Svenskerne starter Formel Renault op i 2002, og dermed er der givet et Nordisk mesterskab klar. Norge og Finland vil følge hurtigt efter. Der er iøvrigt store chanser for at det bliver den danske organisationsgruppe, hvor Ole Vejlund er projektleder, der får ansvaret for den Nordiske serie.
Det er også nærliggende at der med en udvidelse af Jyllands Ringen, vil kunne køres en EM afdeling her i fremtiden, måske allerede i 2002? Ole Vejlund pointerer i øvrigt at der er tale om en klasse som skal afvikles med selvstændige heats, og ikke som det er nævnt andetsteds sammen med Formel 2000. Er der iøvrigt relevante spørgsmål om Formel Renault 2000 serien, eller projektet iøvrigt kan man kontakte Ole Vejlund gennem Motorsporten.DK. OV |