Hvordan er en Formel Renault 2000?![]() Hvordan er sådan en Formel Renault 2000 egentlig? Motorsporten.DK stillede spørgsmålet til Michael Outzen, som er en af de få danskere der har kørt race i en sådan racer. Michael Outzen deltog i den engelske vinterserie for klassen, og her kommer hans kommentarer til raceren. Michaels første kommentar da vi stillede spørgsmålet var: "Det er en meget fin racer, den er meget lig en Formel 3." og han fortsætter "Den er opbygget med en monocoque, så den er meget stiv og hård. Og den har meget effektive vinger. Den reagerer meget hurtigt, kontant og præcist. Og så ser den godt ud og har en god lyd, hvilket gør oplevelsen både bag rattet og som tilskuer endnu større"
Rent mekanisk er raceren udstyret med en 2 liters - 16 ventilet motor og en 6 trins sekventiel gearkasse, og i følge Michael, så skiftes der normalt ved ca. 7000 omdr/min. Selv om gearkassen er sekventiel, og motoren selv regulerer omdrejningerne i forbindelse med skiftene, så er den udstyret med "almindelig" gearstang, og ikke med knapper på rattet.
Michael lagde også stor vægt på at serien kører på nogle gode og bløde slicks, som har et godt greb i banen. Racerne er udstyret med dataloggingsystem meget lig PI Research, og det betjenes med to knapper på rattet, og fungerer rimeligt godt. Han finder også at prisen på en racer er helt rimelig, og faktisk ikke dyrere end en ny Formel 2000.
Og så pointerer han også at et stærkt argument for klassen er at man kan tage sin racer med til udlandet, og køre race med den, uden at skulle ændre på den, da det tekniske reglement er internationalt. Alt i alt så anbefaler Michael Outzen klassen, og han ser gerne at den kommer op at stå i Danmark.
Men nu er det jo ikke lutter lagkage det hele, og her kommer to af de punkter som Michael tror kan blive problematiske:
Vi siger tak til Michael Outzen for hans kommentarer til Formel Renault 2000. Og vi håber at han har har givet et godt indtryk af klassen, som kan tilfredsstille de fleste. Hr. Nielsen ![]() |