Kasper fortsætter med at imponereKasper Andersen kørte så hurtigt under træningen på Le Mans og Valencia, at han nu regnes som en af de helt store favoritter til Europamesterskabet for Formel Renault.Selvtilliden har fået et gevaldigt hop op ad hos den talentfulde racerkører Kasper Andersen fra Silkeborg, efter at han flere gange under træningen på Le Mans og i Valencia viste alle konkurrenter baghjul.
- Jeg har virkelig fået troen på, at jeg kan være med helt fremme blandt de hurtigste i Europa - Le Mans og Valencia er to meget forskellige baner, og vejrforholdene var også meget forskellige. Alligevel lykkedes det mig at finde de rigtige linier og holde fart bilen hele vejen rundt på de to baner, siger en netop hjemvendt Kasper Andersen. - Kasper kørte hurtigt ved den første træning på Monza i forrige uge, men både på Le Mans og i Valencia har han virkelig vist klassen, siger en meget tilfreds teammanager Wito van Kuijeren fra Team SL Formula Racing, der slet ikke er i tvivl om at Kasper i øjeblikket er en af de allerhurtigste Formel Renault kører i Europa. Den sidste forårstræning afvikles på Oschersleben i Tyskland. En bane, som Kasper betegner som sin onde drøm.
- Jeg har kørt flere gange på banen i Nordtyskland - desværre uden de store resultater og flere gange er jeg kørt af banen - men det er den bane, som mit nye team har allermest erfaring med, så mon ikke det lykkes at gøre et godt resultat denne gang, siger en fortrøstningsfuld Kasper Andersen. Første afdeling af Europamesterskabet for Formel Renault køres på Zolder i Belgien den 30. april og den 1. maj. KA Racing |