Kasper med helt fremme på Le-MansTæt på den helt store overraskelse, da han førte det meste af sidste testpasSkærtorsdag og Langfredag var Kasper Andersen på Le-Mans banen lidt syd for Paris for at deltage i den anden officielle test for Formel Renault. Og det blev en god oplevelse. Til første træningspas torsdag faldt regnen tæt, så det var en spændt Kasper der for første gang skulle prøve kræfter med den nye racer i regnvejr, men raceren kørte helt fantastisk og set-uppet var perfekt, og Kasper lå da også hele tiden med helt fremme. Så ville Teamet afprøve nye regndæk, og her fandt man ikke lige det rigtige setup, så Kasper sluttede regnvejrs træningen som 8'er. Til eftermiddagstræningen var banen tørret op, og der blev testet flere forskellige set-up. Kasper befandt sig også rigtig godt på banen, og var da også hurtigste mand i teamet. Kasper sluttede 2 testpas som 15'er midt i det 32 mands store felt. Der blev besluttet i samråd med Teamet at Kasper skulle prøve en anden gearing til fredags træningen.
Fredag morgen var det perfekt vejr og Kasper var da også ivrig for at komme i gang, så han sad klar i raceren kl. 9.00 da start signalet lød. Med det samme var Kasper med helt i front, lå og skiftedes til at være 2 og 3'er, så den nye gearing og Kaspers forståelse for banen viste sig at være helt rigtig.
Til 4 og sidste træningspas, var det en topmotiveret Kasper der rullede ud. Der var aftalt at Kasper skulle prøve at have 2 sæt nye dæk på lige efter hinanden i den sidste del af træningen, for at lære at udnytte dem fuldt ud.
Nu skulle der så prøves med nye dæk, og der blev lagt taktik for hvordan dette skulle forgå, men da Kasper så skulle rulle ud, kunne raceren ikke starte, der var knækket et power supley kabel til elektronikken, så mekanikerne kom på hårdt arbejde. Det lykkedes dem da også at blive færdig 6 minutter før træningen sluttede, men det var ikke nok tid til at Kasper kunne få udnyttet de nye dæk, så han gled ned som 13'er i denne omgang, da alle de andre køre havde haft mulighed for at forbedre deres tider med nye dæk.
Men det var trods alt en meget tilfreds Kasper Andersen, der sluttede 2 testdage, med at havde været helt fremme, hvor det er rigtig sjovt, som Kasper sagde. KA Racing |