Endelig godkendelse til et Formel Renault 2000 mesterskab i 2001

Formula Renault 2000Det vil sige at vi nu har Renault Sport´s blå stempel til at realiserer projektet.

REGLEMENTER:

Det indebærer at vi nu kan koncentrere os om at forvandle planer til praktisk arbejde.
Og det gør vi så stort set i døgndrift for at få færdiggjort:

  • Propositioner for mesterskabet
  • Teknisk reglement 2001
  • Sportsligt reglement
  • Reservedels-prisliste

LEVERINGSTIDER:

Det indebærer også at der fra idag kan bestilles biler ( og eventuelt reservedele.)
Leveringstiden på Formel Renault 2000 biler er idag ca. 30 dage fra ordreafgivelse og indbetaling af depositum.
Nærmere oplysninger om dette fås hos sekretariatet.

INFORMATIONSMØDE:

Da tidspunktet nu er så fremskredet, har vi overvejet at springe et egentligt informationsmøde over.
Med mindre der viser sig et behov eller et ønske om et sådant møde, så gennemfører vi det naturligvis.
Til gengæld kan vi mødes på vores midlertidige hjemmeside www.fr2000.net.
Her vil de seneste informationer og nyheder være tilgængelige, med daglige opdateringer.

PRÆSENTATION:

Derimod har vi planlagt en præsentation af Formel Renault 2000 bilen, af teams og kørere, af sponsorer og samarbejdspartnere, på et senere tidspunkt.

EFTERLYSNING:

Hvis i hører om nogen der ved en fejltagelse ikke har fået vores informationer, og farer rundt og er ulykkelige, eller om nye interesserede emner, må i meget gerne ringe eller henvise til sekretariatet.

UNDGÅ KØ:

Vi erkender at der er gået meget tid med at forhandle dette projekt på plads, og vi må selv hale godt op i svømmebukserne for at indhente noget af den tabte tid.

Det vil vi så også, så venligt vi nu kan gøre det, bede jer om at være gøre.
Og til de af jer som allerede har besluttet at være med i Formel Renault mesterskabet fra start, vil jeg opfordre til at at være helt ubeskedne og komme frem og kontakt os nu, før der bliver kødannelse.

Vi svarer på alt vedrørende dette projekt, nårsomhelst.

Til slut vil vi benytte lejligheden til at ønske jer alle en glædelig jul og godt nytår!
- og det har jeg ikke noget imod at gentage hvis du ringer og bestiller en bil!

De bedste hilsener,

Niels Brøchner, Søren Dyhr og Ole Vejlund
Formula Renault 2000 Scandinavia.

Ole Vejlund