Jesper Wulff 3. hurtigst

- i kvalifikationen i Shanghai
Team Aarhus Racing deltager i denne weekend i et support event race i forbindelse med det kinesiske Formel 1 Grand Prix på den helt nye Shanghai International Circuit.

Løbet er en promotion event for Formel Renault 2000 klassen - en klasse, som er utroligt populær i Østen.

Jesper Wulff kørte i forbindelse med gårsdagens træning i 9.ende bedste tid i det store felt med 30 deltagere fra så at sige hele verden. Bl.a. deltager den nykårende europamester i FR 2000 Scott Speed og nr. 2 i det tyske mesterskab Colin Flemming. Endvidere deltager en række asiatiske kørere herunder den førende i det Asiatiske Championship H. Nakao.

Efter en granskning af opsætning og tekniske data blev Jespers lejede Formel Renault sat op af teamets mekanikere i løbet af eftermiddagen og aftenen samt hele lørdagen. Jespers tider under fredagens træning var gradvist blevet langsommere og langsommere, så der blev tænkt mange og lange tanker om, hvorledes dette ikke gentog sig i kvalifikationsløbet om lørdagen.

Lørdagens tidtagning blev afviklet kl. 1720 lokaltid i Shanghai - kl. 1120 dansk tid og Jesper lagde hårdt ud og lå længe på 3-die bedste tid. Det var igen Scott Speed, som for tiden skyder nogle kanontider af og han lagde hurtigt stilen med en omgangstid på 2.05,443 - hvilket i øvrigt var ca. 3 sekunder hurtigere end hans tid under træning.

Jesper måtte efterhånden se sin tid falde ned som 7 bedste tid, hvorfor han og teamet besluttede at skifte til nye dæk. Jesper kørte ud på de sidste 2 omgange på nye dæk og på allersidste omgang slog han til og kørte sig tilbage i 3-die bedste tid 2.07,381.

Startrækken til søndagens heat bliver således: Scott Speed, Colin Flemming, Jesper Wulff og Nakao. Der deltager 30 Formel Renault racere. Danmark har også Johnny Laursen fra Racing Denmark med i løbet - han sluttede kvalifikationen i 14. bedste tid - 2.10,521.

Finalen køres søndag morgen kl. 08:20 Shanghai tid - dvs. kl. 01:20 dansk tid natten til søndag.


Team Aarhus Racing
www.tar.dk