'Hårrejsende' sponsor- til FR2000 Nordic CupFormel Renault 2000 Nordic Cup får en ny, 'hårrejsende' sponsor til finaleløbet på Mantork Park. Careo, der repræsenterer Vidal Sassoon´s el-produkter til hårpleje i Sverige, støtter Nordens førende racer-klasse med henblik på et endnu større engagement i 2005.
Careo's beslutning om at gå ind i nordisk formel-racing er om ikke 'hårrejsende' så i hvert fald overraskende: Motorsporten er ikke just forvænt med sponsorer, der primært markedsfører produkter til kvinder.
Formel Renault 2000 Nordic Cup har på rekordtid etableret sig som Skandinaviens førende formel-klasse. 2004-mesterskabet omfatter otte løbsdage i Danmark og Sverige med finalen på Mantorp Park 18. - 19. september. Inden finalen er danske Kasper Andersen efter en solid sæson storfavorit til at sikre sig titlen. Både Kasper Andersen og hans konkurrenter kører alle med samme mål: De drømmer om formel 1, og formel Renault har med kørere som Juan-Pablo Montoya og Kimi Raikkonen allerede bevist klassens evne til at skabe fremtidige F1-stjerner. "Det er ingen hemmelighed at vi anser vores engagement med FR2000 på Mantorp Park som en 'test' forud for 2005," siger Per-Ola Magnusson. "Hvis alt går som vi håber på er vi med i hele 2005-sæsonen - og sikkert i samarbejde med vores kollegaer i de øvrige nordiske lande." Grand Prix Photo |