Både og .......... for Team Aarhus Racings Jesper WulffDet blev en blandet fornøjelse for Jesper Wulff på Nürnburgring i denne week-end. Under første løb lørdag blev Jesper påkørt og mistede styringen på det ene forhjul. Han måtte derfor udgå. Før søndagens andet heat måtte teamchef, teamets mekanikere og Jesper i fælleskab afgøre, hvorvidt de skulle køre på banen på slicks eller på regnvejrsdæk.
De første omgange havde Jesper det svært, men banen blev mere og mere tør. Desværre for Jesper gik mesterskabets førende Scott Speed i stå og det forvoldte et uheld med flere biler. Derfor kom Safety Car´en på banen og blev der i hele 14 minutter. Week-endens løb på Nürnbergring rykker ikke meget i den samlede stilling og når pointene er opgjort vil de blive opdateret her på siden. Teamet er tilbage i Danmark natten til mandag, og resten af ugen bruges til at checke teamets 3 Formel Renault 2000 racere inden weekendens store Grand Prix på Jyllands-Ringen. |