Jesper Wulff tager igen point

Team Aarhus Racings Jesper Wulff Laursen hentede efter forholdene rimelige placeringer i forbindelse med week-endens løb på Sachsen Ring i Tyskland.

Efter en startplacering som nummer 16 i første løb var Jesper opsat på at hente nogle placeringer hjem. Det lykkedes da også, idet Jesper kørte en 10. plads hjem efter god kørsel.

I andet løb om søndagen startede Jesper på startplacering som nr. 10.
Jesper fik en god start og tog hurtigt nogle placeringer og var på et tidspunkt oppe som nr. 6. Desværre for Jesper blev løbet afblæst før tid på grund af uheld.
Det betød, at alle kørene fik den placering, som de havde to omgange før uheldet - og det betød desværre for Jesper, at han sluttede som nr. 8.

Jesper er fortsat nr. 7 i den samlede stilling i det tyske mesterskab. Det føres fortsat af amerikanerne Scott Speed og Colin Flemming.
Jesper har kun 16 point op til fjerde pladsen og 45 til tredie pladsen, så med et par gode placeringer i næste løb på Nürburgring sidst i august måned nærmer han sig igen en podieplads.


Team Aarhus Racing
www.tar.dk