Flot resultat - trods alt....

Det, der startede som en sort weekend for de to Formel Renault kørere, Jesper Lambertsen og Dennis Wounlund endte alligevel godt.

Efter lørdagens to tidtagninger så det rimeligt fornuftigt ud; Jesper kvalificerede sig til startplaceringer som nummer 5 og 3 og er nu kun 2-3/10 sekund efter klassen indtil videre hurtigste kører, Philip Andersen.
Dennis fik ikke den samme fart i raceren som sidste gang han besøgte den bakkede bane og måtte nøjes med startplaceringer som nummer 8 og 5.

I søndagens første heat skete der det der er en hver teamchefs mareridt:
"Allerede på 7. omgang kørte Dennis i pit med en punktering på det ene baghjul og et par omgange efter blev vi nødt til at tage Jesper ud, da hans racer tabte kølervæske" - fortæller teamboss Bjarne Rasmussen og fortsætter - "Det var ærgerligt da vi lå i en position til at få nogle gode point som vi har hårdt brug for."

I andet heat fik holdet dog oprejsning: Det sørgede Jesper Lambertsen for ved at køre en flot 3. plads hjem efter at have holdt sidste års danske Formel 2000 mester, Tommy Jespersen, bag sig i stort set hele heatet.
Også i dette heat viste Esbjerg-køreren gode takter; selvom han skulle bruge tid og ressourcer på at holde Tommy bag sig, kunne han alligevel hænge på de to førende biler.
Dennis Wounlund måtte tage sig til takke med en skuffende 8. plads efter en "stop and go" straf for tyvstart.

Resultat af 7. afdeling, Formel Renault 2000 Dansk mesterskab
1. Philip Andersen Risskov Tatuus FR2000 16.48,567
2. Tom Keller Tatuus FR2000 16.51,683
3. Claus Madsen Søften Tatuus FR2000 17.00,056

Resultat af 8. afdeling, Formel Renault 2000 Dansk mesterskab
1. Philip Andersen Risskov Tatuus FR2000 16.41,469
2. Tom Keller Tatuus FR2000 16.45,570
3. Jesper Lambertsen Esbjerg Tatuus FR2000 16.53,920
8. Dennis Wounlund Ishøj Tatuus FR2000 16.44,862

Stillingen i Formel Renault 2000 Dansk mesterskab 2001 efter 7. og 8. afdeling
1 Phillip Andersen 150 point
2. Robert Björkman 94 point
3. Tom Keller 84 point
4. Allan Brøchner 62 point
5. Jesper Lambertsen 60 point
6. Dennis Wounlund 47 point

Copytec Racing