Tom P. tilbage i Formel Renault

Honda-køreren agerer stand-in for Jesper Carlsen
I den kommende weekend gør Tom Pedersen, Christiansfeld, comeback i den klasse, som førte ham ind i Danish Touringcar Championship. Honda-køreren skal nemlig starte for Grand Prix Tours Racing ved den kommende afdeling af den skandinaviske serie for Formel Renault 2000 racere på Karlskoga.

Teamet stiller normalt med Bjørn Tvedt, Norge, og Jesper Carlsen, England, men da sidstnævnte er optaget ved Pinseløbet på Ring Djursland, hvor han skal køre en Peugeot 206 for Schantz Racing i Yokohama Cuppen, er der blevet et sæde ledigt, og det er Tom Pedersen så hoppet i.

Sønderjyden testede en hel dag sammen med teamets faste chauffører på Rudskogen i Norge, hvor trioens bedste omgangstider lå indenfor tre sekunder af hinanden.

Læs også:
26.05.2004 - Bjørn Tvedt i topform

dtc-net.dk