Jesper Wulff Laursen havde problemer

Team Aarhus Racings to kørere Jesper Wulff Laursen og Milan kørte en 10'ende og en 18'ende plads hjem i søndagens finale.

Det betød, at Jesper Wulff rykkede 3 pladser tilbage i den samlede stilling og ligger nu nr. 6. Det skal dog bemærkes, at der ikke er mange point mellem nr. 3 og nr. 6.

Søndagens finale forløb ellers perfekt for Jesper Wulff, som startede som nr. 10. Han fik hurtigt kørt sig op og lå længe på en sjetteplads. Jesper begyndte herefter at få problemer med bremseevnen - eller rettere hans bremsepedal kunne trykkes længere og længere ned, hvilket gjorde Jesper usikker på Formel Renault'ens bremseevne. Jesper valgte at satse på at gennemføre løbet og dermed få de vigtige point - og han kørte sikkert løbet færdigt, men måtte lade nogle konkurrenter køre forbi.

"Jeg er tilfreds med løbene her i Assen, idet jeg ikke tidligere har kørt på banen. Selv om een mine forcer er hurtigt at lære nye baner at kende, er banen i Assen så hurtig, at der så at sige ikke er de store udfordringer i den...det gælder bare om at køre hurtigt....og det må jeg erkende at mine konkurrenter gjorde både lørdag og søndag" fortalte Jesper Wulff Laursen fra Holland.

Tjekkiske Milan gennemførte sit første løb i Formel Renault, idet han kørte en tilfredsstillende 18-ende plads hjem. Han kørte et fornuftigt løb og fik værdifulde kilometer i sin nye racer. Milan selv er fuld af fortrøstning og han vil ganske givet hente flere point i de kommende afdelinger af det tyske mesterskab.
Team Aarhus Racing har nu ca. 3 ugers pause før næste løb. Pausen skal bruges til at skille alle 3 Formel Renault racerne ad, ligesom racerne skal males og gennemgåes fra a til z. Et er dog sikkert - og det er, at Jespers IT-Companion racer skal have udskiftet en hovedcylinder til bremserne. Cylinderen er med al sandsynlighed skyld i dagens bremsesvigt.


Team Aarhus Racing
www.tar.dk