Godt kammeratskab

- i Team Color Racing
Team Color Racing fik ikke deres forventninger indfriet ved 'Åbningsløbet' på Jylland-Ringen.

Efter lørdagens træning for Formel Renault 2000 klassen sluttede Jimmy Jacobsson på en sjette plads og Niels Dyhr på en tiende plads, i et felt med tretten deltagere.


Jimmy Jacobsson var 6. hurtigst i lørdagens træning.
(Foto: Motorsporten.dk)

Til tidtagningen lørdag eftermiddag er feltet vokset til 15 kørere, og igen her kører Jimmy Jacobsson sig ind på 6. pladsen, mens Niels Dyhr slutter på 12. pladsen.


Niels Dyhr sluttede lørdagen med 12. hurtigste tid.
(Foto: Motorsporten.dk)

Om søndagen lige inden Jimmy skulle på banen til første heat opstod der tekniske problemer med starteren. Nu var der brug for et mirakel og det er her team kammeraten Niels Dyhr viser sin jordforbindelse.
Niels tilbyder Jimmy sin racer, så han har mulighed for at stille op til 1. heat.
Dette er dog ikke lige til. Formaliteterne skulle på plads og teamet måtte arbejde på højtryk for at gøre raceren klar til Jimmy. Alt dette betød at Jimmy Jacobsson skulle starte bagest i feltet.

Første heat var kun på 7 omgange og Jimmy kørte sig flot op på en femte plads ud af de 14 deltagere der var i løbet.
Andet heat skulle køres umiddelbart efter første heat med tilbageværende 13 deltagere. Jimmy var optimistisk og følte at han havde større chancer med en start placering som nummer fem og 10 omgange foran sig.
Jimmy kæmper hårdt for at forbedre sin placering, men ender igen på femte pladsen. Han scorer dog otte vigtige point i mesterskabet.
Jimmy Jacobsson kørte løbets hurtigste omgang med tiden 68,103 sek. samt en gennemsnitsfart på 121,581 km/t. - det er ny banerekort og så endda i team kollegaens racer!

Jimmy Jacobsson udtalte efter løbet:
"Efter omstændighederne er jeg godt tilfreds, havde jeg ikke haft sådan en utrolig god team kollega var jeg taget hjem uden nogle point. En stor tak til Niels, som ofrede sine chancer i mesterskabet for min skyld."


Jimmy Jacobsson kviterede for Niels Dyhr's flotte gestus med at sætte ny banerekord i raceren.
(Foto: Motorsporten.dk)

Næste løb i den Scandinaviske Formel Renault Cup køres på Padborg Park den 15. og 16. maj, og det er en bane som specielt Jimmy Jacobsson ser frem til at skulle køre på, da han her er indehaver af banerekorden ikke blot for Formel Renault racere, men også ud af samtlige klasser der har kørt på banen.

LIC