God start for Kasper AndersenKasper Andersen Team Formula Sport fortsætter med at imponere i Formel Renault. I søndagens første afdeling af det Skandinaviske Mesterskab på Jyllandsringen, blev det til en flot andenplads.Kasper Andersen fra Silkeborg levede op de store forventninger. Målet i denne sæson er et Nordisk Mesterskab. "Jeg gik naturligvis efter sejren, men som løbet udviklede sig, er jeg meget tilfreds med min anden plads. Det vigtigste er, at vi nu er kommet godt i gang. Alt ser ud til at fungere perfekt i denne sæson, så et Nordisk Mesterskab er absolut inden for rammerne," siger Kasper Andersen.
Lørdagens tidskørsel havde ellers ikke flasket sig for Kasper Andersen. Et par uheldige udskridninger betød, at han skulle starte som nummer fire i prefinalen. Ved aggressiv kørsel lige fra start lykkedes det dog Kasper Andersen at køre sig op, så han i finalen kunne starte som toer ved siden af den senere vinder Jesper Wulff Laursen, Team Århus Castrol Racing. De to kæmpede hårdt om spidsen i det første sving, hvor Kasper Andersen kun var få centimeter fra at tage føringen. Nu blev det i stedet Jesper Wulff Lauersen, der dygtigt forsvarede sin første plads, mens Kasper Andersen aldrig var truet på andenpladsen. Næste afdeling af Det Skandinaviske Mesterskab for Formel Renault bliver Padborg Open, der afvikles om 14 dage. På Onsdag går turen så mod Oschersleben i Tyskland, til første afdeling om det Tyske Mesterskab, og her er Kaspers Målsætning at slutte i Top 10. Fototekst: Kasper Andersen fra Team Formula Sport startede sæsonen med en andenplads i første afdeling af det Skandinaviske Mesterskab for Formel Renault. Bilerne er absolut de hurtigste, som kører ræs herhjemme ,og det tætteste man kommer på en formel 1 racer i Danmark. KA-Racing |