Laursen og Møller er skarpe

Team Aarhus Racings kørere Jesper Wulff Laursen og Steffen Møller er skarpslebne
Jesper Wulff Laursen blev klart bedste Scandinaviske kører under den officielle test til Tysk Mesterskab på Oschersleben, Tyskland i weekenden. Jesper fik kun én mulighed for at vise sin hurtighed og den udnyttede han til 2. bedste tid i det aktuelle træningspas søndag.

Lørdag kørte Jesper over hele dagen samlet på 6. bedste tid af de 33 kørere, der var på banen. Søndag udnyttede Jesper sine gode dæk optimalt til 2. bedste tid i første træningspas. Senere på dagen, hvor flere af konkurrenterne udnyttede muligheden for at anvende op til 3 sæt nye dæk, blev de bedste tider forbedrede og Jesper var samlet set over dagen på 8. bedste tid.


(Foto: TAR)

Jesper følte at bilen kørte optimalt og følte sig sikker på sit materiel. Det betyder at teamet sammen med Jesper kan se frem til første løb om mindre en 2 uger. Jesper melder sig hermed klar til kamp på de europæiske arenaer.

Under den 2-dages officielle test blev der kørt 8 træningspas af 50 minutter. Det betød, at hver enkelt kører kunne tilbagelægge ca. 130 km med en gennemsnitsfart på næsten 160 km/t. Det er mange kilometer i forhold til det der køres i den skandinaviske serie - og samtidig er det på en gennemgående hurtigere bane. Det kræver en god kondition for kørerne, hvis de skal yde det optimale uden koncentrationssvigt.

Jesper Wulff Laursen var klart hurtigste dansker - efterfulgt af Kasper Andersen og Steffen Møller hvis tider lå meget tæt.

Her er de bedste tider sat i weekenden af danske kørere:

Lørdag:
Jesper Wulff Laursen - 1:24.308 - 6. bedste tid i session og 8. bedste på dagen
Steffen Møller - 1:25.155

Søndag:
Jesper Wulff Laursen - 1:23.976 - 2. bedste tid i session og 8. bedste på dagen
Kasper Andersen - 1:24.343
Steffen Møller - 1:24.351


Team Aarhus Racing
www.tar.dk