Racing Denmark præsenterer nye kørereRacing Denmark har til den kommende sæson skrevet kontrakt med to unge talenter, og fortsætter samarbejdet med Johnny Laursen, der kørte for teamet i 2003.Vor line-up for 2004 viser med tydelighed at vi er fit for fight i år, og er ekstra kampklare til at genvinde tronen i Formel Renault 2000.
Køre lineup 2004:
Efter en kort shake down test på Oschersleben onsdag, pakkede teamet sammen og kørte til Sverige, for at teste på Ring Knutstorp fredag og lørdag. Af taktiske årsager havde teamet valgt at teste sammen med racerskolen på Ring Knutstorp (kørerne må ikke teste på banerne i løbskalenderen efter 15 april). Med to unge og forholdsvis urutinerede kørere, er det vigtigt at vi tester på så mange forskellige baner som muligt, siger Teamchef Henrik Nymark. Jacob viste allerede første dag, at han har potientialet til at være med i toppen af Formel Renault feltet, og sluttede første dag uden at sætte en fod forkert og forbedrede tiderne hele dagen igennem. Lørdag blev tempoet skruet i vejret og Jacob sluttede dagen med at køre hurtigste tid, mere end 1 sekund hurtigere en sidste års vinder, Tom Pedersen, der hjalp Kila Racing med at teste. Både Jacob og hans racertekniker Flemming Nymark var yderest tilfredse med testen. Halald Schegelmilh, bare 16 år, men allerede med en smule Formel erfaring fra Formula BMW. Harald havde fra starten fart i raceren, og kunne dagen igennem forbedre bilen, og sætte hurtigere tider. Lørdag sluttede Harald bare 3 tiendedele bag Jacob Gejl, og kunne på grund af en afkørsel ikke deltage i dagens sidste session. Harald Schegelmilh bliver en hård nød at knække for deltagerne i den nye nordiske Formel Renault 2000 serie! Johnny Laursen der hele sidste år kom længere og længere frem i feltet, har forberedt sig optimalt til sæsonnen 2004. Efter 20 fuldstændige fejlfrie omgange i Tyskland, begav Johnny sig fredag ud på den kolde Ring Kuntstorp, og kunne flot slutte dagen som hurtigste mand af Renault kørerne. Lørdag fortsatte Johnny med forbedre tiderne, indtil en afkørsel afholdt ham fra gennemføre de to sidste træningspas, - bilen kører bare perfekt, det bliver en sjov sæson og bare vent! Efter testen i Tyskland/ Sverige venter der et hårdt testprogram forude, inden sæson premieren på Jyllandsringen. Teamchef Henrik Nymark; med dette års lineup er vi optimalt forberedt til at indlede kampen om guldet, vi er klar over at det bliver svært, men med to unge løver der er sultne efter guld, og et team af gode mekanikere der alle har haft guld i hånden, skal vi nok være med helt fremme! Racing Denmark / Team Den Blå Avis |