Formel Renault EVO 2004En ny Formel Renault? Nej, det handler om Formel Renault 2000. Kosmetisk er der tale om en ny bil, men grundkonstruktionen er den samme. Rygterne har svirret længe og både teams og fans har ventet på nyheden, hvordan ser det ud og hvad består kit'et af?
KILA Racing løb ind i den nye bil på AUTO Sport messen i Birmingham og lad os afsløre det med det samme, Formel Renault EVO 2004 er flot!
 (Foto: Aaskov Motorsport & KILA-Racing)
Der er tale om et kit i 2 dele, forbedret aerodynamik, og vitaminer til motoren.
Aerodynamik
På udseendet ændre bilen markant karakter/udseende pga. det nye bodywork, dvs. de nye sidekasser, sideskørter foran og ved baghjulene. Især de nye "sidepat" monteret foran luftindtaget til kølerne, samt de nye baghjulsspoiler. Et nyt floorboard lukker bunden totalt. Formålet er bedre aerodynamik, med bedre downforce, ved lavere hastigheder samt bedre air flow ved højhastighed, lyder underligt, men sådan er det altså. Der er ingen tvivl om, at der ligger F1 erfaring og teknologi til grund for det nye design. Mekanisk er der ingen omforandringer ved hjulophæng etc.
 (Foto: Aaskov Motorsport & KILA-Racing)
Motoren
På motorsiden kommer der en ny indsugningsmanifold, hvilket betyder at indsugningen er flyttet op i styrtbøjlen, lige bag kørerens hoved. Dette betyder et bedre airflow til motoren.
 (Foto: Aaskov Motorsport & KILA-Racing)
Når motoren får mere luft til forbrændingen må man nødvendigvis ændre på motorstyringen ECU'en hvorfor den også skal have tilført ny software, men det skulle betyde mindst 10 HK mere, bedre bundtræk, så F4R motoren skulle komme tæt på de 200 HK.  | KILA Racing Presse |
|