Tidlig julegave til Team Aarhus RacingIT Konsulenthuset IT-Companion, Århus, har indgået en hovedsponsoraftale med Team Aarhus Racing i sæson 2004. Det succesrige IT konsulentfirma har i flere år været med omkring teamet, som personlig sponsor for den tidligere danmarksmester Tommy Jespersen, ligesom IT-Companion hoster og servicerer teamets website www.tar.dk.IT-Companion ene indehaver Morten Schaumann glæder sig til samarbejdet: "Vi har i virksomheden været med hos Team Aarhus Racing i flere år og har fulgt udviklingen i teamet på tæt hold. Der var derfor ikke de store betænkeligheder for min medindehaver Orm Bossemeier og jeg ved at tage springet som hovedsponsor for teamet. Vi er kendt i IT-konsulentkredse, som meget motorsportsinteresserede og det image vil vi holde fast i". Morten Schaumann fortsætter: "Team Aarhus Racing har de senere år gradvist øget sine kompetencer og søger hele tiden at udvikle nye produkter. Det er en profil, som vi hos IT Companion helt kan identificere os med" Teamchef Allan Brøchner glæder sig også: "Vi har jo fået en tidlig julegave til teamet og det glæder mig utroligt meget, at IT Companion har valgt at blive hovedsponsor for teamet. Vi kender firmaet efter flere års samarbejde og det er derfor specielt glædeligt, at vi har været i stand til at udvikle samarbejdet i sådan en grad, at IT-Companion vælger at udvidde samarbejdet til et hovedsponsorat. IT-Companion indgår nu på linie med vores anden hovedsponsor PUMA Denmark A/S og i næste uge offentliggør vi endnu en hovedsponsor så vi i alt i 2004 har 3 hovedsponsorer i teamet". |