Nyt talent under Jackie Stewarts vinger

Ryan Sharp er tilsyneladende et navn som man skal lægge mærke til i de kommende år. Den tyske Formel Renault mester er kommet under Jackie Stewarts vinger.

Ryan Sharp, den unge skotske kører som i vandt det tyske Formel Renault mesterskab, og det uofficielle Formel Renault verdensmesterskab, er kommet i hænderne på Jackie Stewart. Ryan Sharp har som så mange unge kørere, en drøm at komme til Formel 1. Ryan Sharp er blevet rigtig god ven med Jackie Stewart og det vil tilsyneladende give resultater på sigt.

Ryan Sharp:
"Jackie fandt interesse i mig, og han taler nu med sine mange forbindelser om bl.a. sponsorater på mine vegne. Når én som Jackie kaster blikket på én, er det en stor bonus. Jeg er taknemmelig for at han taler på mine vegne. Nu møder jeg en meget større interesse for mig og mine evner. Tingene sker meget hurtigere nu."

Drømmen om Formel 1 kører også rundt i Ryan Sharps tanker. Mange ting er blevet mere opnåelige efter at Sharp og Stewart er begyndt at arbejde sammen. Næste år skal Ryan Sharp kører i Formel Renault V6 serien og vinder han den, er han sikret en Formel 1 test hos Renault. Samtidigt får han under alle omstændigheder chancen for at henlede opmærksomheden på sig selv ved 2 store løb, nemlig ved Grand Prix'et i Monaco og ved det franske Grand Prix, hvor Formel Renault V6 skal køre supportløb.

Dons